Kl. 08:30
Gratis
Fri entré
Glem alt om møder, deadlines, fuldt booket kalender, indkøbslister og mærk i stedet følelsen af at være en del af en større helhed, når din stemme smelter sammen med sidemandens.
Til Opera Morgensang på Hovedbiblioteket dykker vi ned i den danske sangskat og lader fortællinger fra århundreder tilbage, kærlighedens krumspring og tanker om ånd og samhørighed omslutte os og ophæve forskelle og uligheder. Vi kaster os blandt andet ud i korets roller i Vilja-sangen fra Lehárs Den Glade Enke og Habanera fra Carmen af Bizet.
Operasangerinderne Annette Signe Pedersen og Diana Haugland og pianist Jonas Lindorf holder sammen på harmonierne, så selv den mest utrænede sangstemme finder sin plads i fællesskabet. De morgenfriske sopraner giver undervejs gode staldtips i sangteknik og den smukke og velklingende arkade skaber de optimale rammer til vores afsluttende ”koncert”.
Alle der tør synge med får Mozart kage og en kop skoldhed kaffe.
Arrangementet er lavet i samarbejde med Hovedbiblioteket, Aalborg.
Medvirkende:
Annette Signe Pedersen (sopran)
Diana Haugland (mezzosopran)
Jonas Lindorf (piano).
Velkomst og officielt startskud ved festivalleder Peter Rønn.
Vært: Charlotte Friis, Hovedbiblioteket.