Kl. 11:00
Arrangementerne er forbeholdt husenes beboere og deres nærmeste.
Musik skaber livsglæde – også hos dem, der ikke længere har mulighed for at opsøge koncerter i bybilledet. Derfor kommer Aalborg Operafestival igen i år ud til plejehjem i Aalborg og omegn med sopran Helene Hvass Hansen og serverer konceptkoncerten Opera til Kaffen. Koncerterne er udviklet med støtte fra Ældre Sagen, og giver beboerne og deres familier en hyggelig koncert- og fællessangoplevelse, som vækker smil og minder. Beboere på seks plejehjem får besøg under festivalen og som festligt “efterspil” kommer Opera til Kaffen i den resterende august måned ud på yderligere seks ældrecentre.
Helene Hvass Hansen er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Med Opera til Kaffen forener hun sin koloraturstemmes tekniske ekvilibrisme og sit dramatiske talent med et jordnært nærvær, der gør koncerterne til en uforglemmelig og nærende oplevelse for publikum. På trods af de uhøjtidelige rammer ankommer sopranen altid i en af sine fantastiske koncertkjoler, der får publikum til at føle, at de næsten er i et af de helt store operahuse.
Koncerterne er kommet i stand som eftertragtet opfølgning på Aalborg Operafestivals web tv julegave til landets ældste borgere, hvor mere end 100 plejehjem og ældrecentre i Nordjylland og resten af landet oplevede Opera til Kaffen udsendelsen under Covid 19 nedlukningerne.
Arrangementerne varer 45 min. og er forbeholdt husenes beboere og deres nærmeste.
Opera til Kaffen jubilæumstur er muliggjort med støtte fra Ældre- og Sundhedssekretariatet, Aalborg Kommune.
Koncerter under Aalborg Operafestival:
Tid: Torsdag d. 5.august.
Sted: Kl. 11.00: Sirius Plejebolig
Sted: Kl. 14.30: Hellashøj Plejehjemsboliger
Sted: Kl. 16.30: Elmely Plejeboliger
Tid: Fredag d. 6.august
Sted: Kl. 11.00: Smedegården
Tid: Lørdag d. 7. august
Sted: Kl. 11.00: Skovbrynet i Gistrup
Sted: Kl. 14.30: Lollandshus Plejehjemsboliger
Koncerter efter Aalborg Operafestival:
Tid: Tirsdag d. 17. August.
Sted: Kl. 14.00: Thomasminde Plejebolig
Tid: Onsdag d. 18. August.
Sted: Kl. 10.30: Storevorde Plejecenter
Sted: Kl. 14.30: Lykkevang
Sted: Kl. 16.00: Solsidecentret
Tid: Torsdag d. 19. August.
Sted: Kl. 10.30: Solgården
Sted: Kl. 14.00: Drachmanns Plejeboliger
Medvirkende: Helene Hvass Hansen (sopran)