Kl. 13:00
270–390 kr. (fri entré for alle under 25 år)
Varighed: 3 timer og 30 minutter
For 21. gang løber årets operafest i Rebild af stablen. Temaet er ’Eventyrlige fortællinger og fantasifulde intriger’ og dirigent Giordano Bellincampi har sammensat et suverænt program med mesterværker fra operaens og musicalens eventyrlige verden, hvor kærligheden og jalousien altid spiller ind. Preben Kristensen har igen i år fået opgaven med at føre publikum igennem eftermiddagens eventyr, intriger og stærke følelser, og vi lover, at du kommer helskinnet ud på den anden side.
Glæd dig til musik af bl.a. Tchaikovsky, Bizet, Bernstein, Kern og Hammerstein og mødet med de fremragende solister Nicolai Elsberg, Jens Søndergaard og Gina Gloria Tronel. Sangerne akkompagneres af Aalborg Symfoniorkester og kammerkoret Coro Misto.
Til arrangementet uddeles Rebild Musikpris til en talentfuld, nordjysk musiker, som med sit kunnen har gjort sig særligt bemærket.
Sted: Operapladsen i Rebild
Medvirkende:
Gina Gloria Tronel, sopran
Jens Søndergaard, baryton
Nicolai Elsberg, bas
Preben Kristensen, konferencier
Giordano Bellincampi, dirigent
Coro Misto
Aalborg Symfoniorkester
Koncerten er arrangeret af Opera i Rebild. Pladsen er åben for publikum fra kl. 09.30