Kl. 15:30
Fri entré
Varighed: 1 time og 15 minutter (inkl. pause)
Ved denne koncert vil publikum blive taget med på en musikalsk rejse gennem de nordiske, længselsfulde romancer og videre til den fyrige italienske opera, og det handler alt sammen om kærlighed! Den længselsfulde, den smertefulde, den voldsomme og den tabte kærlighed. Programmet knyttes sammen af fortællinger om musikken, teksterne og komponisterne. Lad jer føre med på en rejse af kærlighedens veje og vildveje gennem sange og ikke mindst store operaarier af blandt andre Bellini, Puccini, Gounod og Verdi.
Christine Hjort Bjerre er lyrisk koloratursopran og oprindelig uddannet fra solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium. Jan Mygind, musikhistoriker og organist, har et omfattende virke som foredragsholder inden for opera og klassisk musik. Det danske musikerpar har hovedsageligt haft deres fælles virke i Italien, hvor de gennem de sidste 10 år har optrådt i kirker og teatre, langs den italienske blomsterriviera.
På pladsen får dine sanser i tilgift livlig markedsstemning, operaudstilling i Bogbilen, smagsoplevelser fra specialbutikker, duften fra blomsterbuketter og meget mere...
Sted: Louise Plads
Medvirkende:
Christine Hjort Bjerre, sopran
Jan Mygind, pianist
Koncerten er arrangeret i samarbejde med Klaverstemmeren og Aalborg Bibliotekerne.